Hoppa till innehåll
Havehandel.dkHavehandel.dk

Græsplænen i efteråret

Efteråret er tidspunktet hvor mange haveejere nærmest går i panik over deres græsplæner, da de fleste er i tvivl om hvordan man bedst gør græsplænen klar til efteråret og vinteren. Mange er bange for at deres græsplæne kan blive ødelagt af den danske vinter. Men frygt ej, det er både nemt og billigt at vinterklargøre sin græsplæne.

Det kræver hverken de helt tunge redskaber eller ekspertise, at give græsplænen de bedste vækstbetingelser henover efteråret.

Lad os se på hvordan man forbedrer sin græsplæne i efteråret.

Græsplænen skal gødes i efteråret

Der hersker en del tvivl om hvorvidt man skal gøde i efteråret eller ej. Svaret er på spørgsmålet er dog ret simpelt: Man skal altid gøde græsset, hvis det mangler gødning – hvert fald lige så længe græsset stadig vokser.

Dernæst lyder spørgsmålet: “Jamen, hvornår stopper græs med at vokse?” Græs stopper med at vokse når jordtemperaturen ligger under 6-7 grader, og så længe temperaturen ligger over, har græsplanterne brug for næring.

Så konklusionen her er, at man skal huske at gøde sin græsplæne, når temperaturen er over 6-7 grader. Og får græsset ikke tilstrækkeligt gødning, når de korrekte vækstbetingelser er tilstede, så vil græsplænen blive domineret af mos, som trives bedre i et næringsfattigt miljø.

Hvad skal græsplænen gødes med i efteråret?

Man har 2 valg, når det kommer til gødning af plænen i efteråret. Man kan vælge NPK-plænegødning, som er den nemme løsning, eller man kan vælge at gøde med topdressing.

En god topdressing vil altid være at foretrække frem for NPK-gødning. Det skyldes at topdressing er et 100% naturligt produkt, hvori næringen bliver frigivet langsomt i takt med græsset reelle behov.

Det kræver dog lidt mere tid og knofedt at skulle fordele topdressing ud på plænen sammenlignet med at skulle kaste NPK-gødning ud. Har man mod på at prøve kræfter med topdressing, kan man læse alt om det i vores store Topdressing guide.

Vælger man løsningen med NPK gødning, så bør man købe en gødningsspreder som fordeler gødningen korrekt. For meget gødning kan skade græsplænen. Den korrekte mængde fremgår på emballagen af gødningen.

Efterså græsplænen

Eftersåning af græsplænen i sensommer/efterårs månederne, er en rigtig god måde at forskønne sin græsplæne, og gøre den mere modstandsdygtig mod mos og mælkebøtter.

Hvorfor skal man efterså en græsplæne som allerede virker tæt og sund?

Det skal man fordi det er med til at sikre at ældre og ”trætte” græsplanter bliver erstattet med nye og friske græsplanter. Er ens plæne fyldt med friske græsplanter, som kan gøre god brug af jordens næring, har mos og ukrudt ikke en chance for at dominere.

Hvordan eftersår man sin græsplæne?

Man skal sørge for at græsplænen er klar til at blive eftersået, og man skal anskaffe sig de rigtige græsfrø, lavet til eftersåning.

Man gør sin græsplæne klar til eftersåning ved at klippe græsset ned i en højde på 4-5 cm. Herefter skal man sørge for at fjerne eventuel mos i bunden af plænen. Det gør man nemmest med en mosrive/plænerive eller vertikalskærer. Dette er også med til at løsne og lufte jordbunden, hvilket gør den mere modtagelig for de nye frø og gødning.

Har man tænkt sig at gøre brug af plænedressing, så er det nu at det skal lægges ud, inden man udlægger græsfrøene.

LÆS OGSÅ: Den komplette eftersånings guide

Hvilke græsfrø er de bedste til eftersåning?

Græsfrø og de mange græssorter der findes, kan være lidt af en udfordring at blive klog på, da de har forskellige egenskaber og knap så læsevenlige navne.

Det er sammensætningen og kvaliteten af græsarter og græssorter, som er altafgørende for kvaliteten af en græsfrøblanding. For at gøre det kort, er der altså en verden til forskel når det kommer til græsfrø, så gør dig selv en tjeneste og lad være med at tage den første og den billigste.

Når det kommer til eftersåning, så er det vigtigt at man bruger en græsfrøblanding, som indeholder hurtigt spirende græssorter. Bruger man græsfrø som nemt etablerer sig og spirer hurtigt, bliver plænen hurtigt tæt og det bliver umuligt for mos og ukrudt at sprede sig.

Vi anbefaler blandingen ”4-i-1 Eftersåning” fra den anerkendte producent Turfline®, hvor græsfrøene er beklædt med accelerator, mikronæringsstoffer og rodfremmere som øger kvalitet og fremme spiringen. Læs meget mere om 4-i-1 eftersåning fra Turfline® her.

Har man en normal græsfrøblanding fra foråret eller lignende liggende, kan de også godt bruges, da det er bedre end slet ikke at sprede nye frø.

Se hele vores udvalg af græsfrø her

Spred kalk hvis nødvendigt

Har man en græsplæne med kalkmangel, kan man være ret sikker på at man før eller siden vil få problemer med mos. Jo mere mos man har i sin plæne, jo svære er det at få en tæt, slidstærk og smuk græsplæne.

Det er så ærgerligt, når kalkmangel er grunden til at man ikke har succes med sin plæne, da kalk både er billigt og nemt at sprede ud.

Er det mange år siden at man har kalket sin græsplæne, vil et drys kalk helt sikkert have en god virkning. Er man i tvivl om hvorvidt ens plæne mangler kalk, kan man teste det vil hjælp af en smart pH-jordbundstest fra Ecostyle. Den optimale pH-værdi for græs er 7, ligger den under bør man kalke sin plæne.

Se vores udvalg af kalk til græsplænen her.

Når græsset skal slås for sidste gang

Når efteråret er ved at være omme og graderne begynder at ligge sig stabilt under 7°, stopper græsset med at vokse og det er ved at være tid til den sidste tur med plæneklipperen.

Når man klipper græsset for sidste gang, er det vigtigt at man ikke klipper det under 4 cm højt. Klipper man det for lavt, kan det svække græssets rodnet.

Selvom man ikke må klippe græsset for kort, må man heller ikke lade helt være med at klippe det. Hvis græsset er for langt, kan man risikere, at der opstår sneskimmel i græsplænen i løbet af vinteren.

Korg 0

Din varukorg är för närvarande tom.

Börja shoppa